Jeg holder oplæg, foredrag og temadage i hele landet. Tid, sted og indhold planlægges og koordineres via telefon eller mail. Eksempler på nyligt afholdte foredrag er oplistet nedenfor.
Jagten efter lykke - hvorfor du jagter forgæves, og hvad du i stedet bør opdage
Jeg bliver lykkelig, hvis jeg taber 10 kilo. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får børn. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får mit drømmejob. Listen er lang. Men hvad sker der, når drømmen bliver til virkelighed? Når lykken ikke længere er et fatamorgana, men den oase, jeg har vandret mod og nu står foran. Her forventer jeg varig lykke, men hurtigt er den væk. Måske har vi skabt en monstrøs illusion. Et kulturelt blændværk, som vi hovedløst kæmper for. Måske erfarer vi lykken bedst, når vi holder op med at lede efter den. I stedet kan vi fokusere på livet med alt dets bøvl og lade lykken dukke op undervejs. Gennem eksempler fra hverdagen udforsker foredraget desuden flere centrale spørgsmål: Er lykken en aktivitet eller en tilstand? Kommer den udefra eller indefra? Er lykken et mål i sig selv, eller fungerer den bedre som et middel? Og hvordan hænger den sammen med alder, køn, penge, personlighed og relationer?
Lad os tale om døden – det er ikke farligt
Jeg skal dø. Du skal også dø. Lad os tale om det. Måske kan det ændre måden vi lever. Foredraget giver et grundlag for at kvalificere samtalen om døden ved at vise vej til et sprog, der kan gøre døden mere omgængelig. Ved at tale om døden kan vi lettere træffe beslutninger, når døden kommer tæt på, og vi kan ændre vores indstilling til døden til gavn for os selv, vores nærmeste og mennesker, vi drager omsorg for.
Aktiv dødshjælp eller aktiv hjælp til døende – hvordan hjælper vi bedst?
Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er et af de mest komplekse etiske spørgsmål, der ofte fremkalder en skyttegravskrig mellem tilhængere og modstandere. Men hvad er op og ned i debatten og hvad fortæller den nyeste viden? Foredraget sigter mod at præsentere et bedre grundlag for en frugtbar samtale om dødshjælp.
Professionel omsorg – hvad, hvorfor og hvordan?
Vi priser omsorgen og ønsker den skal sikres. Men hvad er det mere præcist vi ønsker og hvad kræver det at yde professionel omsorg? Ofte forbinder vi omsorg med menneskelighed og værdighed. Men hvordan finder disse abstrakte begreber en praksis i et reguleret velfærdssystem? Hvordan skaber vi forbindelse mellem parolen om ’mennesket i centrum’ til en travl hverdag, hvor opgaverne er mange? Oplægget fokuserer på disse spørgsmål og leverer en række mulige svar.
Menneskesyn til eftersyn
Blandt de største udfordringer i det danske samfund i dag finder vi et menneskesyn i forandring. Den største udfordring er dermed ikke økonomisk, men etisk. Flere penge kan gøre meget, men etik angår vores optik og dermed blik for mennesket. Hvor den samaritanske pligt førhen stod stærkt, er det nytte, som er blevet dagens målestok for de fleste beslutninger og valg. Den primære hjælp vi tilbyder hinanden er førstehjælp som erstatning for næstehjælp. Men hvordan ser der ud i linsesliberiet, hvor synet på mennesket udvikles?
Professionel omsorg i fremtidens sundhedsvæsen – hvorfor og hvordan?
Arbejdet som sygeplejerske har undergået store forandringer gennem de seneste årtier. Eksempelvis er patientkontakten forandret gennem monitorering, teleteknologier, forebyggelse og accelererede patientforløb. Men hvilken plads har omsorgen midt i denne udvikling? Hvis omsorgen er det fundamentale og centrale i faget, hvordan kan vi så sikre omsorgen og hvilken betydning og værdi har det for patienten? Handler omsorg mest om faglige redskaber eller personlige egenskaber og hvordan kan omsorgen grundfæstes, som et blik for patienten? Foredraget fokuserer på disse spørgsmål og vil efterlade refleksioner til mulige svar
Når tro kommer på tværs
I Danmark hylder vi religionsfriheden. Men den kommer med en pris, som er etiske dilemmaer. Etiske dilemmaer, som dukker op fordi vi respekterer den enkeltes ret til at dyrke hver sin Gud. Det handler om livets mest grundlæggende værdier når der siges nej til blod, vaccination eller provokeret abort, og ja til omskæring, polygami eller cølibat. Værdier som knytter sig til tro og identitet. Derfor er der meget på spil når der skabes opposition til disse værdibaserede valg. Det er netop de etiske grænser for denne opposition, som foredraget belyser.
Kan man dø for sent?
’Hun døde alt for tidligt’. Sådan kan det lyde, når en person er død. Men vil det modsatte udtryk også give mening: ’Hun døde alt for sent’? Svaret er ja. Udtrykket giver mening som aldrig før. Vi er gode til at redde livet men dårlige til at redde døden, når den kommer. Det handler om vores forhold til døden og vores kamp for at udskyde det uafvendelige. Men i kampen for at forlænge livet, kan det tabes undervejs. Derfor er det i visse tilfælde ikke livet, vi forlænger, men snarere dødsprocessen. Foredraget fokuserer på den udsigtsløse behandling og hvordan vi skaber et sundhedsvæsen, der ikke kun behandler, men også finder mening i at lade være. Det handler ikke om at beregne, hvad der er udsigtsløst, men om at spørge til patientens udsigt.
Et værdigt liv som ældre - set fra en etisk vinkel
Foredraget omhandler overgangen i livet fra at være erhvervsaktiv til at være aktiv pensionist. Hvad giver mening når man går på pension og hvilken rolle får man og hvilken rolle tager man. En række emner behandles fra en etisk vinkel, hvoraf kan nævnes ’livskvalitet’, ’demens’, ’udsigtsløs behandling’ og ’prioritering’. Foredraget fokuserer særligt på etikkens synlighed, hvor værdighed og sårbarhed står centralt.
Når etikken bliver synlig
Menneskesyn handler om vores blik for de mennesker vi møder. Vi forser os let og møder en opgave, udgift eller belastning til forskel fra et menneske med en historie og en baggrund. Foredraget fokuserer på den meget konkrete måde vores menneskesyn kan resultere i enten forråelse eller værdighed. Emnet behandles gennem konkrete eksempler fra social- og sundhedsvæsenet.
Identificering og håndtering af etiske situationer i klinisk praksis
Svære etiske situationer præger ofte vores hverdag. Situationer hvor der skal træffes nogle vanskelige valg, hvor man som person bliver sat på en hård prøve. Grundværdier såsom respekt, ansvar og professionalisme udfordres, hvor det jeg skal eller bør gøre ikke hænger sammen med det jeg kan gøre. Fokus rettes mod forståelse af etikkens egenart samt identificering og håndtering af det etiske dilemma i hverdagens arbejde.
Greb om etikken i livet med demens
Livet med demens rummer talrige etiske spørgsmål og dilemmaer, hvor det ofte er vanskeligt at finde vej i det etiske landskab. Der kan være langt fra højt besungne værdibegreber til et værdigt greb i praksis. Tvivlen kan eksempelvis opstå i tilknytning til bolig, mad, medicin, hygiejne, fortielser, overvågning og udsigtsløs behandling etc., hvor etikken altid bliver synlig i menneskelige relationer. Men hvor finder vi det etiske kompas når demens er et vilkår? Foredraget fokuserer på identificering og håndtering af etiske dilemmaer i livet med demens
Etik i psykiatrien
Foredraget identificerer de enkelte dilemmaer, som kommer til syne i forbindelse med behandling, tvang, fortrolighed, pårørendeinddragelse osv. Herunder præsenteres etiske dilemmaer i mødet med børn, unge og ældre patienter såvel som etiske dilemmaer specifikt knyttet til sygehus- distrikt-, social- og retspsykiatrien. Etik på det psykiatriske område handler frem for alt om den enkeltes blik for patienten. Dette foredrag forsøger at skærpe dette blik og peger desuden på nye handlemuligheder.
Beretninger fra arbejdet i Det Etiske Råd
Bioteknologi sætter os i stand til at skabe, fastholde og afslutte liv på en lang række nye måder. Men det vi 'kan' gøre hænger ikke altid sammen med det vi 'bør' gøre. Foredraget fokuserer på de mange udfordringer der opstår når vi lægger livet og døden i menneskets hænder? Aktuelle etiske spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange etiske dilemmaer der opstår ved livets begyndelse og afslutning.
Et stykke med etik, tak!
Det man engang forstod ved etik er nærmest det modsatte i dag. Før var etikken uudtalte normer og værdier, som ikke stod til diskussion. I dag er etik noget der diskuteres uden ende. Mål og middel er således byttet rundt. Før var den etiske drøftelse vigtig men mest af alt et middel til dannelsen af en mere fast karakter. I dag drejer det sig i højere grad om, hvordan ens egne erfaringer kan gøre gavn i den etiske diskussion. En diskussion som ofte synes at være et mål i sig selv. Før var etik det ankerpunkt, hvorfra mine handlinger havde sit udgangspunkt. I dag står selve udgangspunktet til diskussion med værdirelativisme til følge. Hvor etikken førhen afspejlede den enkeltes tavst oplærte karakteregenskaber er etik nu blevet noget vi i stort omfang anklager andre for at mangle. Etik er således blevet fortsatte påmindelser, som var det en diskretionslinje i banken.
Velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi får en stadig større plads i vores hverdag. Men i hvilket omfang bør teknologien henholdsvis supplere og evt. erstatte den menneskelige kontakt? Hvilken plads får de økonomiske hensyn set i forhold til de menneskelige hensyn når nye teknologier tages i brug? Teknologiens positive muligheder skal udnyttes, samtidig med at værdigheden bevares. Men vi står med nogle vanskelige valg, hvor grundværdier såsom respekt og ansvarlighed udfordres, hvor det vi skal eller bør gøre ikke altid hænger sammen med det vi kan gøre. Fokus rettes mod identificering og håndtering af de mange nye etiske dilemmaer forbundet med velfærdsteknologi.
Med liv og død i menneskets hænder
Ny bioteknologi giver os stadig flere muligheder. Muligheder for at skabe liv og afslutte liv. Men hvor går den etiske grænse når vi tager livet i egne hænder? Er vores syn på mennesket under udvikling eller afvikling? Fokus rettes mod de mange etiske dilemmaer affødt af ny bioteknologi og ikke mindst hvordan disse dilemmaer bedst håndteres. Aktuelle etiske temaer inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange etiske dilemmaer der opstår ved livets begyndelse og afslutning.