Siden er under ombygning.

Videnskabsteori - en grundbog
Videnskabsteori har fået en helt central plads i de mellemlange sundhedsuddannelser. Denne bog imødekommer de konkrete krav, der stilles hertil. Med oplysende eksempler fra sundhedsvæsenet formidles videnskabsteorien i et klart og præcist sprog med fokus på fagets forankring i praksis.

Bogen er en letlæst men dækkende grundbog og vil kunne læses i tilknytning til forskningsmetodologi. Forfatteren gennemgår alle de centrale videnskabsteoretiske retninger, herunder positivisme, hermeneutik, fænomenologi og kritisk teori. Desuden bliver alle de væsentligste videnskabsteoretiske nøgleord udførligt behandlet fx: viden, sandhed, begrundelse, teori, objektivitet, forståelse, forklaring osv.

Bogen er udkommet på forlaget Munksgaard Danmark.

Se bogens indholdsfortegnelse.

Fysioterapeuten nr. 21. 2005. årgang 87.
‘Filosoffer fra århus Universitet har ofte en god fornemmelse for sundhedsfagenes problemstillinger, og Jacob Birkler, cand. mag. i filosofi og psykologi, er én af dem. Hans bog om videnskabsteori bidrager til forståelsen af det videnskabsteoretiske grundlag for sundhedsvidenskabelig forskning og er absolut velegnet som obligatorisk bog både på grunduddannelsen og diplomuddannelserne.

Forfatteren er vant til at undervise på sundhedsuddannelserne og formår at gøre det videnskabsteoretiske univers relevant og vedkommende uden at forfalde hverken til namedropping eller indforståede diskussioner. Vi stifter bekendtskab med de mest relevante videnskabsteoretikere og får forståelse for deres betydning for sundhedsvidenskabelig forskning i dag, men på et plan så videnskabsteoretiske hovedretninger og begreber giver mening for sundhedsfaglige problemstillinger.’


Sygeplejersken nr. 09/2006
‘Birkler har gjort det igen. Han har atter skrevet vanskeligt tilgængelige temaer ind i en nutidig sundheds- og sygeplejehverdag. Birkler har sans for, hvor de sundhedsfaglige studerende skal mødes, og bidrager til, at der kommer grundighed, stringens og dybde i argumentationen.’
Jacob Birkler